Kartoffel- porresuppe
med drys er en fantastisk suppe, som mætter godt og derfor er en god
hverdagsmad. Smager skønt og er klar på en halv time.
Tilberedningstid: 30
min. Antal portioner: 4.
# Ingredienser
KARTOFFEL- PORRESUPPE
2 spsk olie
1 løg, stort
2 porrer (ca. 350 g)
500 g kartofler
1 kvist rosmarin
2 tsk salt
1 smule peber
1 l vand
½ dl piskefløde
KYLLINGEDRYS
1 spsk olie
200 g kyllingefilet
2 spsk sojasauce
* Tilberedning
Skær løg og kartofler
i grove tern.
Varm olien i en gryde
og steg løg og kartofler – de må ikke tage farve.
Rens porrerne godt og
skær dem i skiver, steg dem med i gryden i et øjeblik.
Tilsæt bouillon og rosmarin,
som er pillet af kvisten, og lad suppen koge godt igennem, til kartoflerne er
møre. Det tager ca. 15-20 minutter.
Blend suppen godt, så
den bliver helt glat, og smag til med salt og peber.
Kyllingedrys:
Skær kyllingen i meget tynde skiver.
Varm olien op på en
pande og steg kyllingen hårdt, så den tager farve og får en sprød overflade.
Det tager ca. 5
minutter.
Tilsæt til sidst
soyasaucen, og lad det stege med et øjeblik.
Server suppen med
kyllingedrysset som topping.
Alternativ
I stedet for at stege
kyllingekødet, kan du komme det i suppen sammen med kartoflerne og så servere croutoner
af:
4 skiver franskbrød (Kan
erstattes af to boller eller hvad der nu er i huset)
4 tsk olie
½ tsk fint salt
*
Skær brødet i små tern
på ca 1x1 cm.
Varm olien på en pande
ved høj varme.
Rist terningerne
gyldne - husk at vende dem ofte.
Drys fint salt over
til sidst.
Se alle opskrifter for børnekokke