Logo

Lun salat med andeconfit - for børnekokke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lun salat med andeconfit - for børnekokke 

 
Andeconfitten er her helt sprødstegt, og serveres ovenpå frisk sprød, knasende salat og med drys af granatæblekerner som bugner med antioxidanter

Denne salat kan også sagtens være et fuldt måltid med et godt landbrød til. Så skal man blot fordoble portionen.
Tilberedningstid: 40 min. Antal portioner: 4.

 
# Ingredienser
2 confiterede andelår (købes i supermarkeder)
1 hoved frisée salat
1 granatæble
1 smule små plukkede salatblade (mangold, rucola, feldsalat)
1 håndfuld valnøddekerner
1-2 skalotteløg
1 smule brødcroutoner
1 smule olie
1 sjat god eddike (fx balsamico eller sherryeddike)
1 smule salt
1 smule peber

 
* Tilberedning
De confiterede andelår steges sprøde på panden over en svag til middel varme.
Dette kan også gøres i ovn. Skindet skal være helt sprødt.

 
Skær granatæblet over og pil kernerne ud med en gaffel.
Stil dem til side i en lille skål - det er et pillearbejde.
Der må ikke komme noget af det hvide med fra granatæblet – kun kernerne.
Pluk friséesalaten i fine, små stykker. Skyl dem og tør dem.

 
Portionsanret salaten eller lav en stor familieskål til at sætte på bordet.
Kom en passende mængde granatæblekerner på, ca. 1 spsk med top pr. næse.
Valnødder og evt. de små, sprøde brødcroutoner kommes ved.

 
Riv det lune andekød i mindre stykker, de må godt se lidt rustikke ud og ikke være alt for skårne.
Godt med salt og peber. Vend ingredienserne godt rundt.
Enten kan salaten krydres bare med olie og eddike, eller også kan du lave en vinaigrette.

 
Vinaigrette:
1 tsk fransk sennep røres med små, hele sennepskorn, salt, peber, en anelse sukker, 1 tsk. balsamico eller anden god eddike.
Rør dette lidt sammen i en skål med en gaffel.
Derefter kommes 3-5 spsk. vindruekerneolie i – ganske lidt ad gangen – rør med gaffel eller lille piskeris.
Det skal tykne, og du kan derefter justere tykkelsen med olie og evt. slutte af med lidt vand, hvis den bliver for tyk. Nogen vil også have hvidløg i.

 
INFO: Confitering er en fransk konserverings- og tilberedningsmetode, som primært bruges til and, kylling og gås. Confire’ betyder at sylte (konservere) på fransk.
Metoden går ud på at smøre især lårene fra fuglene ind i salt i et døgns tid. Saltet fjernes, og lårene simrer i en gryde med andefedt (eller gåsefedt) i flere timer. Fedtet sies for vand og urenheder og dækker lårene i en tætsluttende beholder; køligt kan de holde flere måneder.

 
Se alle opskrifter for børnekokke

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 434 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her