3 store æg
60 g lyst rørsukker
korn fra 1 stang vanilje
2,5 dl minimælk
1 spsk  nøddeolie (macadamianøddeolie, valnøddeolie eller hasselnøddeolie)
revet skal fra 2 ubehandlede appelsiner
150 g hvedemel: 75 g hvedemel og 75 g mandelmel – eller 150 g hvedemel, 
(mandelmel kan købes i meget velassorterede supermarkeder, hos specialkøbmænd – eller man kan male det selv af afskallede mandler)
1 knsp. fintmalet havsalt
2-3 Elstar æbler
 
Pisk æg med sukker og vanilje. 
Pisk mælken i, sammen med olien og appelsinskal. 
Bland hvedemel med salt og kom det i dejen. 
Vask æblerne og fjern kernehusene, del æblerne i både og læg dem i en tærteform (24 cm i diameter). 
Hæld dejen over og lad den stå og falde til, mens ovnen varmer op. 
Bag den ved 175°C varmluft i 20 min.
Topping: et let drys gennem en sigte med flormelis og et par myntespidser
 
Flødeskumserstatning:
fromage frais røres og smages til med: revet appelsinskal fra ubehandlet appelsin, vaniljekorn, lyst rørsukker og/eller en skvæt sød sherry med stor smag af svesker!