
Æble og kanel fremhæver hinanden perfekt. 
 
12 cupcakes:
320 g hvedemel 
250 g sukker 
4 tsk bagepulver 
2 tsk kanel 
4 spsk vegetabilsk olie 
50 g usaltet smør, smeltet 
2 æg, letpiskede 
1 ¾ dl kærnemælk 
2 små æbler, uden skræl og kernehus, finthakkede 
 
Varm ovnen op til 175°C og smør 12 huller i en muffinform. 
Bland mel, sukker, bagepulver og kanel i en skål. Stil det til side. 
Pisk olie, smør, æg og kærnemælk sammen i en stor skål med en elektrisk håndmikser, til det er blandet. 
Tilsæt melblandingen og pisk, til det er næsten blandet. 
Rør æbler i - Pas på med at blande det for meget. 
Fordel dejen i formen og bag kagerne i 20 minutter. 
Tag formen ud af ovnen og lad den køle af i 5 minutter. 
Vip kagerne ud og lad dem køle af på en rist. 
Opbevar cupcakes i en lufttæt beholder i op til 2 dage, eller frys dem i op til 3 måneder. 
 

Variationer: 
 
Muffins med æble, kanel og valnødder 
Følg basisopskriften. Tilsæt 100 g hakkede valnødder sammen med æblerne. 
 
Muffins med pære og kanel 
Følg basisopskriften. Erstat æbler med 2 mellemstore pærer. 
 
Muffins med æble og nelliker 
Følg basisopskriften. Tilsæt ½ tsk stødt nellike til de tørre ingredienser.