#
Dej: 
¼ pakke gær 
2 ½ dl lunkent vand 
1 spsk olie 
en knivspids salt 
ca. 350 g hvedemel 
 
Fyld: 
2 dl æblemos 
4 æbler 
25 g smeltet smør 
½ dl (30 g) pinjekerner 
 
Tilbehør: 
4 dl græsk yoghurt 
1 dl akaciehonning
*
  
Gæren røres ud i vandet, og olie og salt tilsættes. 
Melet røres i lidt efter lidt og dejen æltes godt. 
Dejen stilles til hævning med et viskestykke over i 1 time. 
Dejen rulles ud til en tynd, rund pizzabund og lægges på en bradepande med bagepapir. 
Æblemosen smøres på bunden. 
Æblerne udhules, men skrælles ikke og skæres i tynde runde skiver. 
Æbleskiverne fordeles på pizzaen og pensles med smør. 
Pinjekerner drysses over. 
Bages 15-20 min. midt i ovnen ved 250ºC. 
Pizzaen serveres lun med kold, græsk yoghurt og akaciehonning.