8-10 skiver ananas 
50 g  chokolade 
50 g  valnøddekerner 
1 lagkagebund 
 
Marengs: 
8 æggehvider 
280 g  flormelis 
 
kræmmerhusmasse til blade 
 
Hertil anvendes både friske og syltede ananas.
Ananasskiverne lægges oven på hinanden og stilles på en rund 
lagkagebund, lidt større i diameter end ananasskiverne.
Oversprøjtes herefter med smeltet chokolade.
Der piskes en italiensk marengs, som tilsættes lidt gul farve, denne 
stryges over ananassen og drysses med knuste valnøddekerner.
Derefter påsprøjtes det hele små toppe af marengsmasse, så det ligner 
en frisk ananas.
Sigtes med flormelis og bages i ovnen, til marengsen er lysebrun.
Inden servering dekoreres toppen med grønne blade af 
kræmmerhusmasse.
Serveres med fx. halvfrossen flødeskum tilsmagt med likør og sukker.