1 dåse ananas, ca. 550 g
4 blade husblas
1 ½ dl ananaslage
1 spsk citronsaft
1 spsk sukker
2 ½ dl piskefløde
Ananasstykkerne afdryppes og skæres i terninger. Husblasen udblødes i koldt vand og smeltes over damp. Ananaslage, citronsaft og sukker blandes i. Fløden piskes ikke for stiv. Husblasopløsningen hældes i på en gang og røres roligt om i flødeskummet. Skålen stilles koldt. Man rører af og til, og når fromagen kan “bære” blandes de fleste ananasstykker i. Desserten anrettes i en skål og pyntes med ananas.