På det sydlige Sjælland har man tidligere brugt at lave gås eller and med brunkål. Denne ret er imidlertid, som så mange andre gamle retter ikke længere i brug.
 
1 and eller gås 
Æbler eller pærer til fyld 
Syltede sveskeblommer eller udblødte svesker til fyld 
Farin eller sukker 
1 hvidkålshoved 
 
Fjerkræet gøres i stand og det meste af fedtet fjernes. 
Fyldes med æbler eller pærer med skrællen på, syltede sveskeblommer eller udblødte svesker. 
Steg anden eller gåsen ved 175°C og beregn ca. 50 min. pr. kg steg. 
Temperaturen skal være 75°C ved lårbenet, når den er færdig. 
Det udtagne fedt smeltes i en gryde sammen med sukker eller farin. 
Stokken fjernes på hvidkålen og hovedet skæres i 8 stykker (ikke snittet), hvorefter kålstykkerne brunes i sukkerfedtet. 
Vand tilsættes og kålen koges mør under låg i 1 ½ til 2 timer. 
And eller gås parteres og serveres med fyldet og brunkålen.