400 g  blommer 
30 g  smør 
2 spsk  blommebrændevin eller likør 
2 æg 
60 g  sukker 
½ dl mælk 
½ dl fløde 
 
50 g  mandelflager 
 
Mørdej 
200 g  hvedemel 
100 g  usaltet smør 
3-4 spsk  sukker 
2 æggeblommer 
½ tsk  vaniljesukker 
 
Sigt melet i en skål og smuldr smørret i melet.
Pisk æggeblommerne let sammen med en gaffel og kom dem i melblandingen sammen med vaniljesukker.
Saml dejen og læg den køligt mindst 30 minutter. 
Rul dejen ud på et melet bord i en cirkel der er ca. 5 cm. større end formen (24 cm.).
Rul dejen om kagerullen, så er den nemmere at løfte. 
Pres dejen mod formens bund og sider med en lille klump overskydende dej, så bliver der ingen fingermærker. 
Fjern det overskydende dej ved at rulle kagerullen hen over formen 
samtidig med at den presses lidt nedad. 
Sæt den dejklædte tærteform i køleskab 30 minutter, så trækker dejen 
sig mindre sammen under bagningen. 
Forbag tærtebunden 15 minutter ved 170ºC. 
Halver og udsten blommerne og steg dem kort i smør.
Tilsæt blommebrændevin eller likør og flamber.
Når flammerne er væk, kommes blommer og saften i tærtebunden. 
Pisk æg og sukker sammen.
Rør mælk og fløde i og hæld det over blommerne. 
Bag tærten 10 minutter ved 170ºC.
Drys 50 g  mandelflager over og bag tærten yderligere 5 minutter.