(4 personer)
 
2 kg blåmuslinger 
Olivenolie
¼ knoldselleri
1 gulerod
1 porretop
2 fed hvidløg
1 spsk  hel spidskommen 
2-3 kviste frisk timian
3 cl Rød Aalborg akvavit 
1 dl mørk øl (fx. Classic) 
2 dl fiskefond
200 g koldt smør
Salt, peber
*
 
Rens og sorter muslingerne.
Skær selleri, porre og gulerod i tynde strimler (julienne). 
Hak hvidløget groft.
Knus de hele spidskommenfrø ganske let.
Varm olien op i en stor fladbundet gryde. 
Vend urter, krydderier og muslinger i den varme olie. 
Tilsæt fiskefond, akvavit og øl. 
Damp muslingerne under låg 5-6 minutter, til alle muslinger åbner sig. Kasser de muslinger, der ikke har åbnet sig.
Læg muslingerne i dybe tallerkener eller skåle og hold dem varme. Monter væden med de kolde smørtern og hæld suppen over muslingerne.