
 
Bisquitbunde: 
100 g finthakkede valnøddekerner 
100 g sukker 
2 æggehvider 
 
Chantillycreme: 
2 ½ dl piskefløde 
flormelis 
kornene fra ½ stang polynesisk vanilje 
 
Tilbehør: 
100 g blåbær 
250 g sveskeblommer 
2 ½ dl vand 
150 g farin 
½ stang polynesisk vanilje 
*
  
Bisquitbunde:  Piske hviderne næsten stive og bland sukkeret i lidt efter lidt til hviderne er helt stive. 
Vend de hakkede valnødder forsigtigt i. 
Massen smøres på smurt bagepapir og bages lysebrun i 200ºC varm ovn.
Vendes ud på sukkerstrøet bagepapir og udstikkes til fire runde 
portionsbunde.
   
Tilbehør: Blåbær og sveskeblommerne, som er skåret i både, overhældes med sukkerlagen som forinden er kogt på vand, farin og den flækkede 
vaniljestang. Afkøles. 
Chantillycrème: Piskefløden stiftpiskes og smages til med lidt flormelis samt kornene fra vaniljestangen. 
  
Anretning: Kagebundene dryppes med sukkerlage. 
Blommerne anrettes smukt derpå. 
Der toppes med Chantillycrème og pyntes af med blåbær.