Kage
250 g hvedemel
2 tsk sukker
75 g smør/margarine
½ dl rosiner
1 ¼ dl mælk
25 g gær
Glasur:
75 g smør/margarine
75 g farin
Hvedemel og sukker blandes, fedtstoffet smuldres deri, og rosinerne tilsættes. Gæren røres ud i den lunkne mælk, alt blandes og æltes godt sammen. Dejen dækkes til og stilles til hævning et lunt sted ca. 20 minutter.
Dejen rulles ud og lægges i et stort, fladt smurt ovnfast fad eller i det halve af bradepanden.
Dejkanterne bøjes lidt op langs kanten.
Dejen efterhæves 10-15 minutter, hvorefter man, med en finger, laver nogle fordybninger i dejen.
Fedtstoffet halvsmeltes og røres med farin.
Denne blanding hældes over dejen.
Bages 25-30 min. ved 200ºC.