Bruschetta er italienernes svar på smørrebrød. Små ristede
skiver brød med smagfuldt fyld på toppen er en skøn forret eller appetizer -
med fire slags, kan det udgøre et lækkert måltid.
Bruschetta med
avocado og rejer
8 stk. Arbejdstid: 15 min.
#
2 modne avocadoer
2 forårsløg
100 g rejer
1 spsk olie
1-2 spsk citronsaft
8 skiver flûte
salt og peber
*
Flæk og udsten avocadoerne, og skær frugtkødet i terninger.
Rens forårsløgene, og snit dem fint.
Bland avocado og forårsløg med rejer.
Tilsæt olie, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Rist brødet på begge sider, og fordel avocado/rejeblandingen
på brødet.
Bruschetta med svampe
12 stk. Arbejdstid: 25 min.
#
250 g champignon
1 spsk olie
1 fed hvidløg
1 spsk friskpresset citronsaft
12 skiver flûte
1 håndfuld bredbladet persille
salt og peber
*
Skær de rensede champignon i små stykker, og steg dem gyldne
i olie på en pande.
Pil hvidløgsfeddet, hak det fint, og bland det med svampene.
Smag til med salt, peber og citronsaft.
Rist brødet på begge sider.
Fordel svampene på brødskiverne, og drys med hakket
persille.
Bruschetta med spinat
12 stk. Arbejdstid: 15 min.
#
500 g spinat
1 spsk olie
1 fed hvidløg
12 skiver flûte
50 g parmesanost
salt og peber
*
Skyl spinaten grundigt.
Varm olien op i en stor gryde, og svits spinaten under omrøring,
til den falder sammen.
Pil hvidløgsfeddet, hak det fint, og vend det i spinaten.
Smag til med lidt salt og peber, og dryp spinaten af i en
sigte.
Rist brødet på begge sider under grillen i ovnen.
Fordel spinaten på brødskiverne, drys revet parmesanost på
toppen, og grill brødene igen, til parmesanen er gylden.
Bruschetta med peberfrugt
8 stk. Arbejdstid: 25 min.
#
1 løg
2 snackpeberfrugter
2 spsk olie
2 tomater
1 fed hvidløg
4 kviste frisk oregano
1 spsk vineddike
8 skiver flûte
salt
evt. chiliflager
*
Pil løget, og hak det groft.
Rens peberfrugterne, og skær dem i små terninger.
Steg løg og peberfrugter på en pande med olie, til de er
helt møre.
De må godt blive lidt brune.
Hak tomater, hvidløg og oregano fint.
Bland det med peberfrugter og løg på panden, og kog det hele
godt igennem.
Smag til med vineddike, salt og evt. lidt chiliflager.
Køl af.
Rist brødet på begge sider, og læg peberfrugtblandingen på
brødet.
TIPS: I stedet for oregano kan du bruge basilikum eller
timian.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin