Forberedelse: 45 minutter (første gang, men så har du smørret klar til næste seance) Grilltid: Ca. 15 minutter til 1 person
160 g hakket oksekød pr. burger
en god spiseskefuld hvidløgssmør pr. burger
salt og friskkværnet peber
1 burgerbolle
Tag halvdelen af det hakkede oksekød og form det til en kugle.
Lav en fordybning i kødet.
Læg hvidløgssmørret i fordybningen.
Tag resten affarsen og læg den oven på hvidløgssmørret og klem rundt i kanten af farsen indtil den bliver til en burger.
Lav en fordybning på ca. 1 cm i midten på den ene side af kødet.
Drys lidt salt og peber på burgeren.
Pensl olie på grillristen og læg kødet på med fordybningen opad.
Steg burgeren på grillen over stærk varme.
Steg den først i 2 ½-3 minutter på den ene side, vend den og steg videre i 2 minutter på den anden side.
Flyt burgeren til den kølige del af grillen og steg videre i 3-5 minutter til burgeren er færdig.
Varm burgerbollen på begge sider på grillen.
Byg din burger op med et udvalg af godt tilbehør.
For at vise respekt for den hellige burger burde vi måske holde os til den traditionelle måde at lave den på. Nogle bliver en smule stressede når folk taler om at blande æg, rasp og andre uting i burgerfarsen. Lidt finthakket løg er helt okay, men ikke rasp?
Der er kun et problem ved at være burger-purist, og det er denne burger.
Og tricket med at gemme en klat hvidløgssmør midt i farsen snedigt.
Der er noget vældig godt ved at tage en stor, glubsk mundfuld og mærke den gode hvidløgs- og krydderurtesmag.
Denne burger både dufter og smager godt.