8-10 brød:
25 g gær
3,5 dl mælk
2 spsk olie
1 ½ tsk salt
475-600 g hvedemel
mælk til pensling
sesamfrø til pynt
Gæren smuldres i et dejfad og røres ud i lunken mælk.
Tilsæt olie og salt og det meste af melet.
Rør dejen sammen, gerne i en køkkenmaskine.
Tilsæt så meget hvedemel, at dejen bliver smidig og slipper dejfadet.
Lad dejen hæve under klæde på et lunt sted i ca. 30 min.
Læg dejen på et meldrysset bord, og ælt evt. lidt mere hvedemel i.
Rul dejen ud i 1 cm's tykkelse.
Stik runde brød ud med en udstiksform, et glas el. lign.
Bollerne skal være 8 cm i diameter.
Læg bollerne på en smurt bageplade, og lad dem efterhæve under et klæde. Pensles med mælk og drysses med sesamfrø, før de bages midt i ovnen ved 200°C i 15 min. Lad bollerne køle af på en bagerist.
Pølsebrød: Rul dejen til fingertykke pølser, før den efterhæver. Bagetid og temperatur er den samme.