4 personer 
 
8 kæmperejer, kogte 
250 g blæksprutteringe, kogte 
250 g grønlæbede muslinger, kogte 
1 tsk olivenolie 
1 porre, skåret i tynde strimler 
2 tsk cajunkrydderi 
1 rød peberfrugt, kerner og membraner fjernet og derefter skåret i små terninger 
salt og peber 
salatblade serveres til 
 
Bland rejer, blæksprutte og muslinger i en skål. 
Drys med salt og peber og stil skålen til side. 
Opvarm olivenolien i en lille stegepande og svits porre, cajunkrydderi og peberterninger i 5 minutter, indtil grønsagerne er blevet bløde. 
Kom grønsagerne over i skålen med skaldyr og vend forsigtigt rundt. 
Stil skålen i køleskabet i 2 timer inden servering. 
Serveres med salatblade til. 
 
kJ 448; protein 18 g; fedt 2 g; kulhydrat 3 g 
 
Variation: Bagte kartofler med cajun skaldyrssalat (4 personer) 
Ingredienser som i hovedopskriften 
4 bagekartofler 
1 æggehvide 
2 tsk ekstra cajunkrydderi 
 
Følg hovedopskriften og stil den færdige skaldyrssalat til afkøling i køleskabet. 
Vask kartoflerne og dup dem tørre med køkkenrulle. 
Prik kartoflerne over det hele med en gaffel. 
Pensl kartoflerne med en smule pisket æggehvide og drys derefter med cajunkrydderi. 
Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 200ºC i 1 ½ time. 
(Bagetiden kan reduceres ved at stikke kartoflerne på et metalspid.) 
Når kartoflerne er færdige, skæres et kryds i toppen på hver. 
Fyld den kolde skaldyrssalat i kartoflerne og server på et leje af salatblade. 
 
kJ 937; protein 22 g; fedt 3 g; kulhydrat 29 g