Bunde:
5 æg
120 g sukker
125 g hvedemel
30 g kakao
1 tsk bagepulver
30 g smeltet smør
Fyld:
100 g mørk chokolade
85 g syltet ingefær
2 ½ dl piskefløde
Pisk æggene luftige med sukkeret.
Stil skålen over kogende vandbad og pisk videre i mindst 10 min., hvorefter det tages af vandbadet.
Sigt hvedemel, kakao og bagepulver sammen og vend det med luftige tag i æggemassen sammen med det smeltede smør.
Kom dejen i en smurt springform og bag kagen i ca. 25 min. ved 180°C.
Når kagen er afkølet tages den ud af formen og deles i 2 bunde. Chokolade og ingefær hakkes fint og blandes med flødeskum.
Fyldet fordeles mellem de 2 bunde.
Florsukker sigtes over kagen.