Fromage var søndagsdesserten, og skulle det være ekstra fint, fx. til konfirmationer, sølvbryllup o.lign. var det sherry- eller romfromage. 
 
Til 4 personer 
4 blade husblas 
4 æg 
75 g sukker 
reven skal af 1 citron 
saft fra 2-3 citroner (knap 1 dl saft) 
1 dl piskefløde 
Til pynt: 1 dl piskefløde til flødeskum 
 
Læg husblasen i koldt vand i 5 minutter. 
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen. 
Pisk reven citronskal i sammen med citronsaften. 
Knug husblasen fri for vand. 
Kom den i en lille skål, som sættes over vandbad i en gryde. 
Lad husblasen smelte og blive fingervarm. 
Hæld den smeltede husblas i en tynd stråle i æggemassen, mens der piskes. 
Pisk æggehviderne og fløden stiv. 
Vend først æggehviderne i æggemassen, derefter flødeskummet. 
Hæld fromagen i en serveringsskål eller portionsglas. 
Stil fromagen koldt, til den skal serveres. 
Pynt med flødeskum ved serveringen. 
 
Romfromage: Erstat citronskal og saft med 1-1 ½ dl rom. 
Sherryfromage: Erstat citronskal og saft med 1 dl sherry og 25 g hakkede mandler.