Det er svært at slå
den klassiske citronfromage, der er elsket for sin sødme og friskhed.
4-6 personer. Arbejdstid:
30 min. Køletid: ca. 2 timer
#
4 blade husblas
2 økologiske
citroner
3 æg
200 g flormelis
½ liter piskefløde
Pynt:
1½ dl piskefløde
1 håndfuld
citronmelisseblade
1 økologisk citron
(skallen)
*
Læg husblasbladene i
blød i koldt vand i 5 min.
Vask citronerne, riv
skallen fint, og pres saften.
Tag husblassen op,
knug vandet ud og smelt den i en skål over vandbad sammen med citronsaften (½-1
dl).
Lad blandingen køle
lidt af.
Del æggene i blommer
og hvider. Pisk æggeblommer og flormelis til en tyk og luftig creme, og rør
husblasblandingen i cremen i en tynd stråle.
Pisk æggehviderne
stive, og vend dem i cremen sammen med fintrevet citronskal.
Pisk fløden til
blødt skum, og vend den i med en dejskraber.
Hæld citronfromagen
i en skål, og sæt den i køleskabet i ca. 2 timer, til den er stivnet.
Pynt citronfromagen
med flødeskum, citronmelisse og evt. citronskal skåret i strimler med et
juliennejern.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin