Ren nydelse efter en lang vintertravetur: friskbagte, varme vafler med blandet frugtsalat
3 appelsiner
3 clementiner
2 kiwier
7 spsk citronsaft
170 g flormelis
200 g smør eller margarine
1 brev vaniljesukker
2 tsk reven citronskal (økologisk)
salt
4 æg
150 g hvedemel
100 g Maizena
1 tsk bagepulver
5 spsk piskefløde
olie til vaffeljernet
Appelsinerne og clementinerne skrælles sådan, at alt det hvide kommer af. Skillevæggene fjernes fra de enkelte stykker.
Opfang saften imens og pres resten af saften fra skallerne.
Kiwien skrælles, skæres over på langs og skæres derefter i tynde skiver.
4 spsk af saften røres sammen med 2 spsk citronsaft og 20 g flormelis, og dryppes over frugterne.
Blødt fedtstof, 150 g flormelis, vaniljesukker, citronskal og 1 knsp salt piskes meget cremet med elpiskeren i mindst 5 minutter.
Æggene røres i enkeltvis, ca. ½ minut til hver.
Hvedemel, Maizena og bagepulver sis og vendes i sammen med piskefløde og 5 spsk citronsaft.
Vaffeljernet forvarmes og pensles med olie.
Bag vaflerne gyldne og sprøde, og server frugtsalaten og eventuelt flødeskum med krokant til.
Perfekte appelsinfileter
1. Skær appelsinen fladt over foroven og forneden med en skarp kniv.
2. Appelsinen skrælles fra oven og ned, sådan at alt det hvide kommer af.
3. Appelsinfileterne løsnes fra skillevæggene.
--