600 g  hellefiskfilet 
Kogelage: 
¾ l. vand 
1 spsk  salt 
2 dl  hvidvin 
1 lille stykke tørret ingefær 
Pebersauce: 
2 store modne røde peberfrugter 
1 lille løg 
20 g  smør 
2 dl  kogelage 
4 dl  fløde 
salt 
Tilbehør: 
1,2 kg  kartofler 
400 g  fine ærter(frosne) 
Skær hellefisken i skrå stykker på 8-10 cm. Lav kogelagen ved at hælde vand, salt og hvidvin og ingerfær i en stor gryde, og bring det i kog. Læg hellefiskfileterne i kogelagen, og kog dem i ca. 15 minutter. Læg fiskestykkerne på et fad, og hold dem varme (under låg eller alufolie). 
Sæt kartoflerne over at koge i letsaltet vand. Skær peberfrugterne i grove tern, og skær løget i kvarte. Svits peberfrugt og løg i smør i en gryde, hæld kogelagen over, og lad det simre i ca. 5 minutter, til peberfrugterne er møre. Tilsæt fløde, og kog det hele ind til ⅔ i ca. 15 minutter. 
Blend peberfrugtblandingen i en blender eller food-processor, og hæld den tilbage i gryden. Smag til med salt. Damp de fine ærter efter anvisning på pakningen. 
Anret hellefiskstykkerne på et fad sammen med ærterne og servér pebersaucen og kartofler til.