800 g  oksefilet
 
Sauce: 
250 g  smør
30 g  salt
5 g  peber
1 fed hvidløg
1 lille skalotteløg
1 bdt  kørvel
1 bdt  persille
1 tsk  worchestershiresauce
1 tsk  cognac
 saften fra 1 lime
1 kg  bagekartofler
Oksekødet steges hastigt på en glohed grill, så saft og kraft bliver i kødet. 
Først når kødet er stegt, bliver det krydret med havsalt og sort Lampong peber. 
Hertil serveres en krydderurtesauce, som De kan lave i forvejen og sætte i køleskab. 
Hvidløg og skalotteløg hakkes meget fint og herefter røres alle ingredienser sammen. 
Inden serveringen varmes saucen op i en kasserolle, hvorefter den blendes. 
Hæld den ud i bunden af tallerkenen, hvorpå oksekødet er arrangeret. 
Til oksekødet serveres store  håndskårne pommes frites: 
Store  bagekartofler vaskes grundigt og skæres ud i strimler af 1 x 1 cm i hele  kartoflens længde. 
Lad bare skrællen sidde på, det smager de kun bedre af. 
Olie varmes op til 150ºC, og kartoflerne koges i olien (uden at tage farve), indtil de er møre. 
Drypper herefter af på køkkenpapir, og olien varmes op til ca. 200ºC. 
Nu koges kartoffelstængerne igen, til de får den gyldenbrune farve. 
Tag dem op og lad olien dryppe af og drys godt med salt. 
Til denne lækre ret anbefaler vi at servere en salat af de fine små friske salatskud, vendt i en dressing af ekstra jomfruolivenolie og sesamolie, drysset med 10 g friskristede (på en tør pande) pinjekerner.
Tips: Pommes frites bliver regnet som en af de mest lækre måder at tilberede kartofler på. Blandt andet skriver den store  franske gourmet Brillat-Savarin (f.1755) i Smagens Fysiologi om pommes fritens opfindelse og fortræffeligheder.