1 kanin á 1,2-1,5 kg
1 kaninlever
1 stilk bladselleri
1 stort løg
½ tsk  basilikum
¼ tsk  rosmarin
3-4 skiver uskorpet franskbrød
1 æggehvide
1 bundt. persille
salt og peber 
Bland grofthakket lever (med kniv), fintsnittet bladselleri, finthakket løg, basilikum, rosmarin og salt. 
Opblød franskbrødet i lidt mælk. 
Tryk med let hånd det overskydende mælk af. 
Bland brødet med den krydrede lever og æggehviden. 
Kom blandingen i den rengjorte kanin. 
Sy sammen med bomuldsgarn.
Kaninen gnides med lidt salt, pakkes med 5 stilke persille i en stegefilm/pose. 
Læg kaninen i en bradepande eller et ovnfast fad og sæt den i ovnen ved 200°C. Stegetid ca. 1 ¼ time. 
Stegefilmen fjernes de sidste 10 minutter. 
Persillen fjernes og kaninen efterbrunes under grillen. 
Kaninen deles i passende stykker og anrettes i et dybt fad.
Serveres med råstegte kartofler og grøn salat.