
Den sprøde bund er superlækker til parfaiten med kardemomme. 
De marinerede jordbær får lidt karamelsmag af den mørke sirup. 
Tid: 40 minutter + 4 timer i fryseren 
 
Bunden: 
50 g blødt smør 
0,5 dl flormelis 
4 dl cornflakes (60 g) 
 
Parfait: 
1,5 dl piskefløde 
2 tsk. stødt kardemomme 
300 g Philadelphia ost, light 
1,5 dl flormelis 
2 past. æggeblommer 
3 past. æggehvider 
 
Jordbær: 
1 liter jordbær 
1 usprøjtet citron, revet skal 
2 spsk. strimlet mynte 
1 spsk. mørk sirup 
 
Bunden: Rør smør og flormelis sammen. 
Hæld cornflakes i, og rør rundt. 
Beklæd en aflang form, ca. 1,5 liter, indvendig med plastfolie, og tryk blandingen ud i fomen. Stil i køleskab. 
 
Parfait: Pisk fløden med kardemomme til en luftig flødeskum. 
Rør friskost, flormelis og æggeblommer sammen. 
Pisk æggehviderne til et fast skum. Vend sammen. 
Hæld massen i formen med cornflakes-bunden, og stil i fryseren mindst 4 timer før servering. 
 
Jordbær: Rens bærrene, og skær dem i kvarte. 
Bland jordbærrene med citronskal, mynte og sirup. 
 
Lad parfaiten stå ved stuetemperatur ca. 30 min, inden du serverer.