4 blade husblas
3 æg
2 spsk  sukker
3 dl  kaffefløde
50 g  småkager
10 maraschinokirsebær
50 g  valnødder
100 g  mørk chokolade
2 dl  piskefløde
Garnering: 
1 dl  flødeskum
10 maraschinokirsebær
høvlet mørk chokolade
Læg husblasen i blød i koldt vand i ca 10 min og kram derefter vandet ud. Del æggene og bland æggeblommer, sukker og kaffefløde i en tykbundet kasserolle.
Varm cremen op under piskning over svag varme til den bliver tyk, den må ikke koge.
Tilsæt husblasen og lad den smelte i cremen. Stil cremen til afkøling. 
Knus småkagerne groft, hak kirsebærrene og valnødderne og høvl chokoladen. Rør det hele  i cremen.
Pisk fløden stiv og pisk æggehviderne til hårdt skum. Bland først fløden og derefter æggehviderne i cremen.
Hæld fromagen i en skål eller portionsglas og stil den koldt til den er stiv, ca 2 timer. Garnér med flødeskum, halve kirsebær og høvlet chokolade.