
 
For nogle år tilbage kunne man købe poser med blandede, tørrede frugter, æbler, abrikoser og svesker. I dag må man selv blande frugterne, dog har visse helsekostforretninger færdige frugtblandinger. 
Til 4-5 personer 
 
ca. 300 g blandet frugt, fx æbler, svesker, abrikoser 
6-7 dl vand 
ca. 50 g sukker eller efter smag 
frugtgrødsjævner eller kartoffelmel 
 
Skyl frugten og kom den i en skål. 
Hæld vandet på og lad frugten stå til næste dag. 
Hæld det hele i en gryde og kog frugten mør under låg ved svag varme. 
Rør sukkeret i. 
Udrør kartoffelmel eller frugtgrødsjævner med koldt vand, beregn 2 spsk pr. liter væde. 
Kom det i den koghede frugtblanding, mens der røres. 
Hæld grøden i serveringsskålen og drys lidt sukker på, så den ikke trækker skind. 
Serveres med kold fløde eller mælk. 
 
Tips: Både abrikoser og svesker kan skæres i mindre stykker før de koges.