2 store auberginer i skiver 
Salt og peber 
Olivenolie 
 
Bechamel: 
1 spsk smør 
1 lille spsk hvedemel 
ca. 4 dl mælk 
revet muskatnød 
 
Grønsagssauce: 
2 løg 
2 fed hvidløg 
2 gulerødder 
½ selleri 
1 porre 
1 persillerod 
2 dåser hakkede tomater 
Oregano og rosmarin 
 
Drys aubergineskiverne med salt og lad dem stå i 10 min. 
Dup i køkkenrulle, pensl med olie og steg dem på begge sider i ovnen ved 225°C til de er let gyldne.
Hak alle grønsagerne groft i foodprocessoren og hæld dem i en gryde med 2 spsk olie. Svits til næsten al væde er fordampet. 
Tilsæt hakket tomat og krydderier og lad saucen koge i ca. 10 min. Smag den til. 
Smelt smørret i en gryde, rør melet i og bag op med mælk. 
Smag bechamelsaucen til med salt, peber og muskat.
Læg auberginerne i lag med grønsagssaucen, det sidste lag skal være auberginer. Hæld bechamelsaucen over og bag moussakaen i ovnen ved 200°C i ca. 20 min., til den er gyldenbrun. 
Servér den med salat.