
 
En let vegetarisk kartoffelgratin, som smager dejligt med en
salat eller til en kødret. Godt og friskt på en sommerdag • Du sparer på
kalorierne, hvis du bruger kvark og mager ost. 
Forberedelse 40 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Gratin med camembert 
500 g (6-8 stk) kartofler af en fast sort, fx Bintje 
1 bundt basilikum 
2 fed hvidløg 
4 æg 
2½ dl kvark 
1 tsk salt 
¼ tsk hvid peber 
200 g camembert (mager) 
250 g (3-4 stk) tomater 
DESUDEN: 
1 tsk olie til fadet 
 
* Fremgangsmåde: 
1 Skrub og kog kartoflerne i lidt vand ca. 30 min. 
 
2 Nip bladene af basilikumstilkene og striml dem fint. 
Pil hvidløgsfeddene. 
 
3 Del æggene i blommer og hvider. 
Rør blommerne sammen med basilikummen. 
Pres hvidløget i og bland det med kvark. 
Smag til med salt og peber. 
 
4 Skær camembertosten i små tern og rør dem i
kvarkblandingen. 
Pisk æggehviderne med et nip salt til fast skum og vend det
forsigtigt i ostemassen. 
Stil blandingen koldt. 
Varm ovnen til 225 °C. 
 
5 Hæld vandet fra kartoflerne, pil dem og skær dem i skiver.
Skyl tomaterne og skær dem i skiver. 
Smør et gratinfad. 
 
6 Læg kartoffelskiverne i fadet og drys med lidt salt og
peber. 
Dæk med tomatskiverne og drys også dem med lidt salt og
peber. 
Hæld osteblandingen over og bag gratinen i ovnen ca. 30 min.
 
Tips & råd 
 

Det er let at skære camembertosten i tern, hvis man lægger
den 15 min i fryseren forinden. 
 

I stedet for camembert kan du mose Danablue eller gorgonzola
med æggeblommerne, til en glat creme som røres i kvarkmassen. 
 
PR. PORTION: Energi: Kcal 441 = kJ 1824 
Kulhydrat 26 g Protein 28 g Fedt 25 g (51%) Fibre 3 g