2 ½ liter vand (til kogning af makaroni) 
1 strøgen tsk  salt 
250 gram makaroni 
1 løg 
2 tomater 
½ kop olivenolie 
500 gram hakket oksekød 
½ kop vand 
1 spsk  koncentreret tomatpure 
100 gram reven parmesanost 
½ kop rasp 
salt og peber
 
Sauce: 
4 spsk  smør 
4 strøgne spsk  hvedemel 
½ liter mælk 
3 æg 
salt og reven muskatnød 
 
Bring vandet i kog med salt, kom makaronien i og lad den koge i ca. 8 
minutter. 
Hæld makaronien i en sigte, brus den over med varmt vand, og lad den 
dryppe af.
Pil løget og hak det fint. Hæld tomaterne over med kogende vand, flå den og hak dem fint.
Varm olien op i en gryde og lad det hakkede løg brune let heri. 
Det hakkede kød kommes ved og brunes også let, hvorefter de hakkede 
tomater tilsættes.
Tomatpureen røres op med ½ kop vand og kommes i gryden sammen med 
lidt salt og peber, og alt snurrer under låg for svag varme i 30 minutter.
Så tages gryden fra blusset, og kødblandingen blandes med makaronien og halvdelen af parmesanosten.
Smørret til saucen kommen i en kasserolle og smeltes, melet røres i, lad det varme godt igennem under stadig omrøring, og tilsæt så mælken lidt efter lidt - stadig under konstant omrøring og over svag varme - til man har en flødeagtig sauce.
Tag saucen af varmen. 
Pisk æggene med salt og lidt reven muskatnød. 
Rør æggeblandingen i saucen og lad det hele koge langsomt og forsigtigt op. 
Bland resten af osten i saucen.
Et ovnfast fad drysses med rasp, makaroni-kødblandingen hældes i fadet, og ostesaucen fordeles over blandingen. 
Sæt fadet i en forvarmet ovn ved 220ºC i 30 minutter. 
Så skulle retten have fået en lækker gyldenbrun skorpe.
Lad gratinen afkøle lidt og skær den så ud i passende firkanter. 
Serveres med græsk salat til.