Den friske, rene smag af sprøde salatblade er en skøn kontrast til de kraftfulde ansjoser i denne lette salat. Ingredienserne præsenterer sig smukt. Denne ret er en fryd for øjet ved specielle lejligheder. 
 
2 hoveder romersalat 
1,25 dl olivenolie 
1 spiseskefuld hvid vineddike 
1 spiseskefuld mayonnaise 
12 ansjosfileter 
Friskkværnet peber efter behag 
2 spiseskefulde friskhakket persille 
4 fed knust hvidløg, svitset i olivenolie (efter behag) 
 
Skyl og rens salathovederne og stil dem til side. 
Til dressingen: kom olie, vineddike, mayonnaise, 4 af ansjosfileterne og lidt friskkværnet sort peber i en blender. 
Blend det hele og og tilsæt friskhakket persille. 
Hvis du ikke har en blender, så hak ansjosfileterne fint og kom dem i en kasserolle med låg sammen med de andre ingredienser og ryst den kraftigt, så det hele blandes godt sammen. 
Ved servering skæres hovederne i fire dele. 
Læg to kvarte på hver tallerken og stænk dressingen over. 
Hvis man ønsker det, kan der tilsættes knust hvidløg, sauteret i olivenolie - dette giver retten en dejlig fylde. 
Læg en ansjosfilet over hvert salatstykke som pynt. 
 
258 kcal; 2,5 g protein; 27 g fedt, heraf 3,5 g mættet; 0,5 g kulhydrat; 0 g fibre; 371 mg natrium; 32 mg kalcium