4 hvalbøffer (¾ kg)
2 løg
100 g  smør 
 
Sauce: 
1 ½ dl  bouillon eller vand 
1 dl  fløde 
1 spsk  koncentreret tomatpure
Pil og skiv løgene. Svits dem gyldne i ⅓ af smørret på en pande. 
Tag dem af og hold dem varme og tildækket. 
Krydr hvalbøfferne med salt og peber.
Brun dem 1-2 minutter på hver side ved god varme i endnu ⅓ af smørret.
Tag dem af panden. Skyl panden ren med kogende vand og tør den godt. 
Varm resten af smørret på panden og steg hvalbøfferne 4-5 minutter på hver side ved moderat varme, til de er gennemstegte. 
Lad dem hvile et par minutter på et varmt fad og fordel løgene over dem. 
Sauce: 
Kog panden af med bouillon eller vand. 
Tilsæt fløde og tomatpuré og lad saucen koge op.
Smag til med salt og peber. Byd saucen til hvalbøfferne.
Tips: saucen kan jævnes med 1 spsk  Maizenamel udrørt i lidt koldt vand. 
Server pillekartofler eller hasselbackkartofler til og courgetter i fad. 
Kartoffel-urtefad passer også fint til.  
Optøet hvalkød kan tilberedes som oksefilet, det vil sige som bøf, som roastbeef i gryde og som schnitzel.