6 personer - Tips: Indbagt mørbrad er en ret, der passer godt til buffeter. Denne portion vil være passende til 10-12 personer. 
1 svinemørbrad (400-500 g) 
1 spsk  rapsolie 
Salt og peber 
Fars: 
250 g hakket svinekød (højst 12 g fedt pr. 100 g) 
2 spsk  hvedemel 
1 tsk  salt 
¼ tsk  peber 
1 finthakket fed hvidløg 
1 stort, finthakket løg (100 g) 
½ dl skummet-, mini- eller letmælk 
250 g grofthakkede champignoner 
Dej: 
250 g hvedemel 
2 tsk  bagepulver 
1 æg 
1 dl koldt vand 
1 spsk  rapsolie 
½ tsk  salt 
Dressing: 
4 dl fromage frais 
2 spsk  let-mayonnaise 
2 spsk  hakket purløg 
2 spsk  hakket dild 
½ tsk  sukker 
Salt og peber 
Tilbehør: En stor skål blandet salat 
Dressing: 
1. Rør alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. 
Kød: 
1. Varm olien op på panden og brun mørbraden heri på alle sider. Krydr med salt og peber. 
2. Rør alle ingredienserne til farsen grundigt sammen. 
Dej: 
1. Kom 200 g hvedemel i en skål og bland bagepulver heri. Pisk ægget sammen i en lille skål. Hæld halvdelen af ægget i melet og gem resten til pensling. Bland de øvrige ingredienser sammen med hvedemel blandingen og ælt det hele godt. Ælt resten af melet i lidt efter lidt - ælt, til dejen er fin og blank. 
2. Fremstilling af indbagt mørbrad: 
A. Udrul dejen til en firkant på ca. 30 x 40 cm. Læg den udrullede dej over på en bageplade beklædt med bagepapir. 
B. Læg halvdelen af farsen på den ene halvdel af dejen. Læg mørbraden oven på farsen. 
C. Smør resten af farsen rundt om mørbraden og pensl med sammenpisket æg rundt i kanten. 
D. Fold dejen omkring fars og mørbrad og tryk kanterne godt sammen. 
Pensl med sammenpisket æg og skær 5-6 snit i toppen. Bag den indbagte mørbrad på en af de nederste riller i ovnen i 45 min. ved 200° (varmluft 180°). 
Skær den indbagte mørbrad i skiver, anret disse på et fad og server en stor skål salat og dressing hertil. 
Vil du tabe dig, kan du spise: En skive svarende til en syvendedel af den indbagte mørbrad, 3 spsk  af dressingen og al den salat, du har lyst til.