
 
Desserten er en klassisk, dansk frugtgrød. 
Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca. 10 min. Fryse-egnet. (4
personer) 
 
#
400 g rabarberstilke (uden blade) 
400 g jordbær 
2 dl vand 
150 g sukker 
1 vaniljestang
3 spsk kartoffelmel
1 dl vand 
 
Tilbehør: 
1½ dl piskefløde 
50 g ren, rå marcipan 
*
 
Skær bladet og lidt af foden af rabarberstilkene og skyl dem
i koldt vand. 
Skær dem ud i tynde skiver på ca. 2 mm (evt. på skrå). 
Skyl jordbærrene, pil dem og skær evt. store bær i mindre
stykker. 
Kom frugten i en gryde med vand, sukker og den flækkede
vaniljestang. 
Kog det ved svag varme ca. 5 min., til frugten er mør. 
Rør kartoffelmel ud i koldt vand. 
Træk gryden af varmen og rør jævningen i. 
Hæld grøden i en skål til afkøling og drys evt. overfladen
med en smule sukker. 
Pisk fløden til blødt skum. 
Riv marcipanen på et rivejern og vend den i flødeskummet. 
Server til den afkølede grød. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin
 
