1 and 
æbler, svesker, pærer, rødkål, 
en stang kanel, nelliker, 
tørrede abrikoser, æblejuice, 
salt og peber
 
Anden gnides godt med salt og peber, indvendig og udvendig. 
Æbler og pærer skæres i både og stoppes sammen med sveskerne ind i anden. 
Anden brunes ca. 10 min. på hver side ved god varme - 250°C. 
Derefter dæmpes varmen til ca. 160°C, og anden steger videre i halvanden til to timer. 
Den sidste time lægges fint snittet rødkål, flere æblestykker og pærer, samt tørrede abrikoser, en stang kanel og lidt nelliker rundt i kanten af bradepanden. 
Når anden er færdig tages rødkålen op i en gryde og koges igennem med lidt æblejuice. 
Der laves sauce af andeskyen, og koges selvfølgelig kartofler.