500 g  hakket kalve- svinekød 
1 lille løg 
1-2 æggehvider eller 1 æg 
1 dl  rasp 
ca. 1 dl  vand eller danskvand 
salt, peber 
evt. paprika 
1 lille hvidkålshoved 
ca. 2 ½ dl  kålvand 
ca. 2 spsk  hvedemel 
evt. kulør 
 
Kødet blandes med finthakket løg, og farsen røres godt med æggehvide eller æg, rasp og vand eller danskvand. 
Krydres med salt, peber og evt. paprika.
Den nederste del af kålstokken skæres af. 
Hvidkålshovedet koges i letsaltet vand og bladene skæres af, efterhånden som de bliver bløde. 
Læg bladene i et dørslag til afdrypning.
Farsen deles i 8 portioner, og om hver portion rulles et kålblad, der 
ombindes med bomuldsgarn.
Kåldolmerne brunes i en gryde i lidt olie, krydres med salt og peber og ca. 2 ½ dl  kålvand hældes ved. 
Småsnurrer (evt. sammen med resten af kålen) i ca. ¾ time, indtil de er 
møre.
Skyen smages til, tilsættes lidt kulør, og kan evt. jævnes med lidt hvedemel.