Dolmere eller rouletter, begge typer er fyldte hvidkålsblade. Fyldet er sædvanligvis en god fars, men det kan også være en ris-og grønsags blanding, linser mm. 
 
1 lille hvidkålshoved 
2 tsk salt pr. liter vand 
Fars: 
½ kg hakket flæske- og kalvekød 
1 lille, revet løg 
3 spsk hvedemel 
1 dl mælk 
1 æg 
salt og peber 
Til stegning: 
4 spsk smør 
1 ½ dl vand eller bouillon 
2 ½ dl fløde (13 %) 
meljævning 
salt og peber 
 
Løsn 10 pæne blade fra kålhovedet og kog dem fa minutter i letsaltet vand. 
Lad dem dryppe godt af. 
Rør farsen godt. 
Læg 1 spsk fars på hvert hele eller halve kålblad og pak det fast sammen herom. 
Bind omkring med ufarvet bomuldsgarn. 
Lad fedtstoffet blive gyldent i en stegegryde. 
Brun de små hvidkålspakker på begge sider. 
Dæmp varmen og hæld halvdelen af bouillonen ved. 
Lad rouletterne stege under låg i 45 minutter. 
Tag dem op af gryden og tilsæt resten af væden. 
Bring den i kog, jævn til sauce og smag til med salt og peber. 
Lidt af den varme sauce hældes over rouletterne ved serveringen - husk at fjerne snoren. 
Server resten af saucen til sammen med kogte kartofler.
 
Tips: Spidskål, savoykål eller kinakål kan erstatte hvidkålen.