
Her kommer et par stykker af mormors foretrukne småkager til eftermiddagskaffen. 
Ca. 60 stk 
 
225 g hvedemel (ca. 3 ½ dl) 
125 g smør 
60 g sukker (¾ dl) 
1 tsk vanilje sukker 
3 æggeblommer 
Til pensling: Æggehvide, finthakkede mandler og tesukker 
 
Findel smørret i melet og bland sukker og vanilje i. 
Kom æggeblommerne i og ælt dejen sammen. 
Lad dejen hvile koldt en halv times tid, før den udrulles. 
Tril dejen i tynde stænger eller lad den køre gennem kødmaskinens kageplade. 
Form til små kranse. 
Pensl med æg og drys med tesukker og finthakkede mandler. 
Kom småkagerne på bagepladen belagt med bagepapir. 
Bag dem ved 200°C i 8-10 minutter. 
 
Tips: Hvis bagepladen med småkagerne sættes i køleskabet en halv times tid, før de bages, bevarer de formen fint under bagningen.