4 portioner 
1 ½-21 vand 
2 tsk salt pr. l vand 
600 g kød med ben fx. kalv, lam, okse, bov, kam eller bryst eller 400 g kød uden ben 
1 stk gulerod 
1 stk løg eller porre 
1 stk laurbærblad 
5 stk sorte eller hvide peberkorn 
Sauce: 
2 spsk hvedemel 
2 spsk blød plantemargarine 
4 dl bouillon 
1 dl hakket dild 
1 spsk citronsaft 
 
Skyl kødet. Giv vandet et opkog med salt. 
Læg kødet i det kogende vand, vandet skal dække kødet. 
Kom gulerod, løg og krydderier i gryden. 
Lad kødet koge under låg ca. 1 time. 
Tag gryden fra varmen og lad det efterkoge ca. 20 minutter. 
Lad kødet blive koldt og sæt det i køleskabet natten over. 
Skær det kolde kød i skiver eller stykker. 
Si suppen og lad den blive kold. 
Fjern fedtlaget, som bruges til saucen. 
Kogelagen kan også bruges til supper. 
 
Sauce: Rør hvedemel og margarine sammen. 
Kom det i den varme suppe, giv saucen et opkog og lad den koge 3-5 minutter. 
Smag til med dild, citronsaft og evt. salt og peber, hvis det er nødvendigt. 
Varm kødet i saucen. 
Man kan med fordel fordoble portionen og fryse det, der ikke skal bruges. 
Hvis du vælger at lave dobbelt portion, kan du bruge kødtermometer. 
Sæt kødtermometret i kødets tykkeste del og læg kødet i det kogende vand. 
Lad kødet simre under låg, til termometret viser 85°C. 
Tag gryden fra varmen og lad det efterkoge ca. 20 minutter. 
Server hertil råkostsalat med dressing, nykogte kartofler, nykogte gulerødder og pastinakker i skiver samt brød. 
Slut af med frugt. 
 
Næringsindhold i råkostsalat med ½ spsk cranks dressing, 1 portion dildkød med sauce, 2 mellemstore kartofler, 1 dl kogte pastinak og gulerodsskiver, 1 stykke knækbrød med blød plantemargarine og 1 appelsin 
kj 2352, kcal 560, fibre 11,2g, fedt 16,9g (27E%), mættet fedt 4,2g, flerumættet fedt 5,6g , P/S 1,3, kolesterol 70mg.