300 g kogt kalkunkød
1 løg
1 fed hvidløg
½ grøn peber
2-3 stængler blegselleri
2 gulerødder
½ dl olie
50 g hvedemel (knap 1 dl )
1 ½ l. bouillon
8-10 dråber tabasco
salt, peber
200 g majskorn (frosne eller fra dåse)
Tilbehør: flûtes
Pil og hak løget.
Skyl peberfrugten, befri den for frøstol og kerner og skær den i tern. Skyl blegsellerien og skær den i smalle stykker på tværs.
Skræl gulerødderne og skær dem i tern.
Varm olien op i en tykbundet gryde.
Rør melet i og rør blandingen ensartet.
Tilsæt halvdelen af bouillonen lidt efter lidt og under stadig piskning. Kom løg, knust hvidløg, peberfrugt, blegselleri og gulerødder i gryden og lad det koge for svag varme under låg i ca. 15 minutter.
Rør af og til, da grønsagerne ellers kan sætte sig fast mod bunden.
Tilsæt resten af bouillonen under omrøring og smag til med tabasco, salt og peber.
Bring atter grydens indhold i kog og lad det småkoge yderligere 5 min. Skær kalkunkødet i strimler og kom det i suppen sammen med de frosne eller afdryppede majs.
Varm suppen godt igennem.
Server suppen rygende varm med flûtes til.
Tips: En rest stegt kalkun kan udmærket bruges her. Andre grønsager end de her anvendte kan bruges i suppen. Varier fx. med porre, champignon, blomkål eller bønner.