1,5 kg  kalvecuvette 
 Lidt fedtstof (stegemargarine ca. 20 gr.)
 Et rødløg
2 glas hele  champignon
2 ds flået tomater
1 rød chili peber
1 rodsellerihoved
1 broccolihoved
¼ fløde 13
 En grønsags bouillonterning
1 liter kogende vand
 Maizena jævner
 Kulør
 Salt
 peber
 Evt. stærk paprika
 Cayenne peber 
 Lidt timian
 
Tilbehør: 
 (ca. 250 gram pr. person) Ovnstegte kartoffelbåde
Hæld fedtstof i en stegegryde og lad det bruse godt af. Drys kalvecuvetten med timian, salt og peber, samt evt. lidt stærk paprika. Brun kalvecuvetten godt af på alle sider i en stegegryde. Snit rødløget og chilien groft (pil kernerne ud af chilien, hvis ikke ekstra stærk smag ønskes) bland det op i gryden Hæld champignonerne i med væden og tilsæt bouillonterningen, der er opløst i det kogende vand. Hæld de 2 dåser flået tomater i. Lad det hele  simre for svag varme i ca. 45 min. Skyl broccolien og del den i små buketter, del sellerien i 2 og læg den ene halvdel væk. Skyl den anden del og snit den i mindre stykker. Kog den i let saltede vand sammen med broccolien, til den er mør. Vask og skær kartoflerne i både med skræl på drys dem med salt og cayennepeber og sæt dem i en varm ovn (200ºC) i 35 min. 
Når stegen har simret, tages den op ad gryden og lægges på et spækbræt indpakket i alufolie omviklet med et viskestykke for at holde på varmen. Væde i gryden sies fra tilbehøret. Den fra siet væde hældes tilbage i gryden. Tilsæt fløde og smag til med cayennepeber og evt. andre krydderier. Lade det hele  få et opkog og tilsæt jævning som anvist på pakken. Tilsæt til sidst kulør. Skær cuvetten ud i pæne stykker og server med de færdige kartoffelbåde og grønsagerne. Champignonerne de andre ingredienser, der gav smag til saucen servers som ekstra tilbehør. 
En god rødvin runder hele  denne herlige middag af. 
Evt. rester kan spises koldt dagen efter med ris til nemt og hurtig!