
 
Kartofler er et af vore vigtigste levnedsmidler. En
velkrydret gratin med kartofler er godt til de fleste kød- eller grønsagsretter.
• Kartofler indeholder mange vigtige næringsstoffer, bl.a.
mineralet kalium. 
Forberedelse t 30 min. Tilberedning 20 min. 4 Portioner 
 
# Råvarer til Kartoffelgratin lækker:
8-10 kartofler 
1-2 spsk smør eller margarine 
4 løg skåret i skiver 
2 fed hvidløg, knuste eller hakkede 
1 spsk hakket frisk timian eller 1 tsk tørret 
½ tsk salt
¼ tsk friskkværnet sort peber 
1½ dl sødmælk 
¼ tsk paprika 
* Fremgangsmåde: 
1 Opvarm ovnen til 200 °C. 
Smør et lavt 2-liters ovnfast fad med olie. Stil det til
side. 
 
2 Læg kartoflerne i en stor gryde og dæk dem med koldt vand.
Kog dem til de er knapt møre. 
Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre. 
 
3 Mens kartoflerne koger steger du løg og hvidløg gyldne på
en pande i lidt fedtstof. 
 
4 Skær kartoflerne i skiver og læg et lag af dem i det
smurte fad. 
Drys timian, salt og peber over. 
Læg et lag af løgblandingen henover. 
 
5 Gentag til du har to lag af henholdsvis kartofler og løg. 
Slut med løgblandingen. 
Hæld mælken på og drys paprika over. 
 
6 Stil fadet midt i ovnen. Bag ca. 20 min. Server straks. 
 
SERVERINGSFORSLAG
Serveres til kød-, fiske- eller grønsagsretter med ikke for
meget sauce eller væde. 
 
Tips & råd
 

Med gratin mener man en ret af kogt eller stegt kød, fisk
eller grønsager. Den dækkes med sauce, eventuelt reven ost eller rasp for til
slut at bages i ovnen ved kraftig overvarme. Man kan også gratinere frugt. 
Gratiner tilberedes bedst i lave og vide ovnfaste fade.
Takket være den store overflade dannes der en stor, sprød skorpe som smager
dejligt! 
 
PR. PORTION: Kalorier 252 = 1055 Kilojoule 
Kulhydrat 37 g Protein 6 g Fedt 9 g (32%) Fibre 3 g