250 g hvedemel 
250 g smør 
6 spsk  vand 
2 spsk  rom 
 
Fyld: Sveskemos af ca. 500 g svesker 
 
Creme:
2 æggeblommer 
2 ½ spsk  sukker 
½ stang vanilje 
3 dl mælk 
1 spsk  hvedemel 
2 bl. husblas 
1 dl piskefløde 
 
Pynt: 5 dl piskefløde 
 
Hvedemel og halvdelen af smørret, vand og rom æltes til en smidig masse. 
Lad dejen hvile koldt ½ time. 
Rul den derpå ud og læg resten af smørret på i tynde skiver (brug evt. 
en ostehøvl til at skære smørret ud med). 
Fold dejen sammen og rul den ud igen. 
Dette gentages et par gange, hvorpå dejen atter lægges koldt. 
Hvis dejen ikke har optaget smørret, gentages processen. 
Rulles tyndt ud og lægges i velsmurte tærteforme. 
Bages straks. 
Bagetiden afhænger af tykkelsen på de udrullede bunde. 
Bages ved 250°C i ca. 10 minutter. 
Creme: Blommer, sukker og vanilje røres med den kogende mælk og 
cremen får et opkog, hvorpå den udblødte husblas piskes i. 
Piskes jævnligt under afkøling. Til sidst røres piskefløde i. 
Lægges sammen med creme og sveskemos og lidt af flødeskummet. 
Pyntes med resten af flødeskummet og enkelte, kun lidt udkogte svesker 
ovenpå.
  
Tips: Svesker var førhen meget anvendt i kagebagning og der var også 
udviklet knap så krævende kager, hvori de indgik.