
2 kinakål - ca. 1 kg 
2 bouillonterninger 
smør eller margarine 
200 g røget bacon i tynde skiver 
150 g Emmentaler 
10 dl cremefraiche 
1 bdt finsnittet purløg 
friskkværnet peber 
3 spsk rasp 
Tilbehør: kogte kartofler eller brød 
*
Skær kinakålen i kvarter på langs og læg dem i 1 l kogende vand, tilsat bouillonterninger. Lad det koge sagte i 8-10 minutter, og lad kålen dryppe af. 
Læg den i smurt, ildfast fad i et enkelt lag. 
Skær eller klip sværen af baconskiverne og del dem i strimler. 
Rist ca. halvdelen i lidt fedtstof og hæld det over kålen. 
Drys med 100 g ost. 
Rør cremefraiche sammen med finklippet purløg og bred det over ingredienserne i fadet. Drys med peber og derpå med resten af osten og rasp. 
Fordel et par spsk smør eller margarine i små klatter på overfladen og drys med de resterende baconstrimler. 
Stil fadet i en 200°C varm ovn i ca. 25 minutter. 
Server kogte kartofler eller brød til.