24 rå kinarejer med skal uden hoved 
12 blade rispapir 16 cm. store 
Olie til friturestegning 
Dip af: 
Soja 
lidt wasabi (japansk peberrod, som fås klar til brug på tube og som pulver som skal røres med lidt vand). 
  
Kog rejerne ca. 4 minutter i letsaltet vand. 
Overbrus dem med koldt vand, pil dem, men lad det yderste af haleskallen 
sidde ved.
Dyp hver blad rispapir i koldt vand, til det bliver bøjeligt. 
Klip bladene midt igennem, så man får 24 stykker i alt, og fold evt. hvert af de halvcirkelformede stykker sammen. 
Svøb et blad ad gangen omkring en reje således, at dens hale stikker ud.
Læg de indpakkede rejer i hed olie, og frituresteg dem let gyldne, ca. 2 min.
Afdryp rejerne på køkkenpapir. Dejsvøbet bliver sprødt i ca. 2 timer.
Server nu rejerne som forret med en dip af soja, tilsat lidt wasabi. 
Server evt. også med lidt salat til, hvor grønsager er udskåret i små 
mundrette stykker.
Tips: 
Rispapir købes som runde, pergamentpapirtynde, tørrede blade i forretninger, der handler med asiatiske vare. 
Rejer i rispapir - bliver knasende sprøde, når de bliver friturestegte.