
Inspirationen til disse kager er Kir, en drink lavet af hvidvin og solbærlikør (Crème de Cassis). Den stammer fra Dijon, men serveres nu overalt i Frankrig 
 
20 cupcakes: 
250 g hvedemel 
250 g sukker 
2 tsk bagepulver 
1 ¼ dl rapsolie 
1 ¼ dl hvidvin 
4 æg, delt i blommer og hvider 
1 knivspids salt til æggehviderne
150 g korender 
 
Solbærgelé: 
150 g solbærsyltetøj (ca. 8 spsk med top) 
2 spsk solbærlikør (kan udelades) 
Pynt: 
hvid skriveglasur, se opskrift 
ribs og solbær (kan udelades) 
 
A.arm ovnen op til 180°C. 
Bland mel, sukker og bagepulver i en skål, tilsæt væske lidt efter lidt og bland det hele godt. 
Pisk æggeblommerne i en efter en og pisk godt efter hver. 
Dejen skal være glat og let. 
 
B. Pisk æggehviderne med 1 knivspids salt, til de er stive, men ikke tørre. 
Vend dem varsomt i dejen sammen med korenderne. 
 
C. Fyld papirformene ca. ¾ op med dej, og bag kagerne i ca. 20 minutte eller til en tandstikker stukket ind i midten, kommer ud uden dej. 
Tag del ud af ovnen, og lad dem køle af. 
 
Solbærgelé: Varm solbærsyltetøj og evt. solbærlikør i en lille gryde, og lad det 
koge i 2 minutter. 
Smør geleen på kagerne med en bagepensel. 
Tegn zigzagmønstre på kagerne med skriveglasur, når geleen er kølet af, og pynt evt. med ribs og solbær. 
 
Tips: Hvis du vil lave en Kir Royale, skal du erstatte hvidvinen i dejen med champagne.