
Den mørke chokolade i denne opskrift giver glasuren en flot skinnende overflade. 
 
18 cupcakes:
225 g usaltet smør 
225 g sukker 
225 g hvedemel 
2 ½ tsk bagepulver 
4 spsk kakaopulver 
4 æg 
1 tsk vaniljeekstrakt 
Glasur:
100 g mørk chokolade, hakket 
2 spsk piskefløde 
50 g usaltet smør 
100 g flormelis, sigtet 
 
Varm ovnen op til 175°C og læg 18 papirforme i muffinforme. 
Rør alle ingredienserne til kagerne sammen i en skål med en elektrisk håndmikser, til det er glat - det tager 2-3 minutter. 
Fordel dejen i papirformene. 
Bag kagerne i 20 minutter. 
Tag formene ud af ovnen og lad dem køle af i 5 minutter. 
Løft papirformene op af formene og lad kagerne helt køle af på en rist. 
Lav glasur: 
Rør chokolade, fløde og smør sammen i en gryde over lav varme, til det er glat. Tag gryden af varmen og rør flormelis i, til glasuren er glat. 
Fordel glasuren på kagerne. 
Opbevar kagerne uden glasur i en lufttæt beholder i op til 2 dage. 
 
Variationer: 
 
Cupcakes med chokoladesmørcreme og mørk og hvid chokolade 
Følg basisopskriften. 
Tilsæt dejen 3 spsk af en blanding af mørke og hvide chokoladeknapper. 
 
Cupcakes med chokoladesmørcreme og macadamianødder 
Følg basisopskriften. Rist 60 g macadamianødder let og hak dem fint. 
Rør nødderne i glasuren, efter at sukkeret er tilsat. 
 
Orangecupcakes med chokoladesmørcreme 
Følg basisopskriften. 
Erstat vaniljeekstrakt med 1 spsk revet skal fra en usprøjtet appelsin.