Logo

Kogt kylling og grønsager med rød og grøn sauce - glutenfri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

En almindelig godt kogt kylling med grønsager kan forvandles til en eksotisk ret med farvestrålende røde og grønne saucer.  

 
1 mellemstor kylling (1,8-2,0 kg)
Til kraftsuppen:
2 gulerødder, 1 løg, 2 kviste bladselleri, alt hakket
2 laurbærblade
En håndfuld friske persilleduske
Salt efter behag
6 peberkorn
4 mellemstore skrællede og hakkede kartofler
4 hakkede mellemstore gulerødder
4 hakkede porrer
4 små zucchini
 
Læg kyllingen i en stor gryde med låg.
Tilsæt grønsagerne til kraftsuppen, laurbærblade, persilleduske, salt og peberkorn.
Dæk det hele med vand og bring blandingen langsomt i kog.
Når vandet koger, så skru ned og lad det hele simre under låg i cirka en time, indtil kyllingen er mør.
Læg i mellemtiden de forberedte kartofler, gulerødder og porrer i en gryde kogende vand.
Lad blandingen koge i 10 minutter, indtil grønsagerne er tilstrækkeligt bløde. Tilsæt zucchini og lad blandingen koge videre i 5 minutter, indtil grønsagerne er kogt igennem.
Når alt er kogt færdigt, så del kyllingen i 8 stykker og læg dem på et stort, forvarmet fad.
Fordel de kogte grønsager omkring kyllingestykkerne.
Server retten med Salsa Verde og Salsa Rossa (se herunder).
Kraftsuppen fra kyllingen kan gemmes og bruges til andre opskrifter.
Læg den i en køleboks og sæt den i køleskabet, hvor den holder sig i 3 dage, eller sæt den i fryseren, hvor den holder sig i 3 måneder.
 
(Kun kylling og grønsager) 554 kcal; 62 g protein; 15 g fedt, heraf 5 g mættet; 44 g kulhydrater; 7 g fibre; 189 mg natrium; 92 mg kalcium
 
Salsa verde - grøn sauce
Dette er en skarp sauce, der er lavet på kapers og ansjoser.
Den er ideel til kogt kylling eller fiske- og kødretter.
Denne opskrift dækker 4-6 portioner.
 
Læg 350 g friskhakket persille, 1 lille dåse ansjoser, 1 lille hakket løg og 4 spiseskefulde hvid vineddike i blenderen og blend det hele.
Kom lidt efter lidt 6 spiseskefulde olivenolie i og bliv ved med at blende, indtil det bliver en blød, men alligevel fyldig sauce.
Hvis saucen bliver for tyk så tilsæt lidt vand.
 
Salsa Verde: 235 kcal; 29 g protein; 22 g fedt, heraf 2,5 g mættet; 4 g kulhydrat; 4 g fibre; 517 mg natrium; 194 mg kalcium
 
Salsa rosa - rød sauce
Denne pikante, krydrede sauce, der er lavet på røde peberfrugter og tomater, kan serveres varm eller kold og kan løfte enhver grønsagsret.
Opskriften er nok til 4-6 portioner.
Varm 3 spiseskefulde olivenolie i en gryde og sauter 1 mellemstort hakket løg og 1 stor peberfrugt, snittet i strimler i den. Kog blandingen langsomt til den er lind, men ikke brun. Tilsæt 4 hakkede tomater og lidt salt og stødt chili. Lad blandingen simre i cirka 30 minutter, indtil grønsagerne er en grødet masse. Tilsæt om nødvendigt lidt vand. Læg den indkogte grød i en blender og blend, indtil blandingen bliver en tynd puree.
 
Salsa Rossa: 114 kcal; 1,5 g protein; 9 g fedt, heraf 1 g mættet; 8 g kulhydrat; 2 g fibre; 10 mg natrium; 18 mg kalcium

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.762 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her