
 
En stak pandekager er til at blive lækkersulten af. Her er
de tykke kærnemælkspandekager lavet med kokosmel og krydret med lime. Server
til brunch eller som dessert. 
12-15 stk. Arbejdstid: 40 min. Stegetid. ca. 30 min. 
#
110 g hvedemel 
1 tsk bagepulver 
1 spsk sukker 
3 dl kærnemælk 
2 æg 
50 g kokosmel 
1 lime (øko) 
75 g smør 
Tilbehør: 
sirup, limebåde og frisk kokos 
*
Bland mel, bagepulver og sukker i en skål. 
Del æggene i blommer og hvider, og rør æggeblommerne sammen
med kærnemælk. 
Rør blandingen gradvist i melblandingen. 
 
Tilsæt kokosmel, og krydr med fintrevet limeskal. 
Pisk æggehviderne stive, og vend dem i dejen. 
Dejen skal være tyk, og den skal bages med det samme. 
 
Kom en klat smør på panden, og varm det op til det bruser. 
Sæt 1 spsk dej til hver pandekage på panden. 
Der er plads til 2-3 pandekager på en almindelig pande. 
Vend pandekagerne, når hele overfladen er dækket af bobler,
og kanten er fast. 
Bag dem på den anden side i et par min. 
Læg dem på et fad, og fortsæt med resten af dejen. 
 
Server pandekagerne lune med sirup, limebåde og stykker af
frisk kokos. 
 
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin