250 g hvedemel 
50 g sukker 
50 g smeltet smør 
50 g gær 
2 spsk kold mælk 
1 tsk kardemomme 
2 æg 
Fyld: 
Æblemos eller marmelade 
Pynt: 
æggehvider og chokoladeglasur 
100 g flormelis 
2 spsk cacao 
2-3 spsk kogende vand 
Sukkeret blandes i melet. 
Det smeltede smør hældes i sammen med gæren, der er udrørt i den kolde mælk. 
Kardemommen og de sammenpiskede æg tilsættes. 
Dejen æltes godt og hæver et lunt sted, tildækket, i 20 min. 
Æltes atter og deles i 2 stykker. 
Rulles ud til en pandekage, der deles i 8 trekanter. 
Herpå smøres æblemos el.  marmelade, og dejen rulles sammen. 
Sættes på en smurt plade. 
Efterhæver lunt og tildækket i 20 min. 
Pensles med æggehvide eller fløde. 
Bages i ca 10 min ved 225°C i forvarmet ovn. 
Når hornene er kolde, overtrækkes de med chokoladeglasuren.