Skær en lomme i et
par tykke koteletter, og læg et stykke fast ost indeni, så det smelter under
stegningen. Server med en frisk og sprød salat.
2 personer. Er du
alene så halver portionen. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 15-20 min.
#
2 tykke
svinekoteletter (2½-3 cm)
50 g god fast
komælksost
evt. et drys cayennepeber
15 g smør
1 spsk olie
salt og friskkværnet
peber
Kålsalat:
200 g hvidkål
2 gulerødder
1 spsk olie
2 spsk citronsaft
1 spsk hakket
persille
Tilbehør: brød eller
kartofler
*
Skær en lomme i
koteletterne.
Skær osten i 2-4
bjælker, og drys dem evt. med cayennepeber.
Fyld osten i
koteletterne.
Brun koteletterne på
en varm pande med gyldent smør og olie, og krydr med salt og peber.
Skru lidt ned for
varmen, og steg koteletterne færdige i 3-4 min. på hver side.
Fjern evt. grove
yderblade på kålen, skær stokken væk, og snit kålen meget fint.
Skræl gulerødderne,
og skær dem i tynde strimler.
Bland kål og
gulerødder med olie, citronsaft og persille, og smag salaten til med salt og
peber.
Nyd koteletterne med
kålsalat og brød eller kartofler.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin